Forside

Velkommen til Ved Åbredden


Ved Åbredden ligger i Hørsholm, Usserød, tæt på by, skov og strand. Bebyggelsen er opført i 1964.


Bebyggelsen er lille og overskuelig med 24 rækkehuse fordelt i to rækker med 12 huse i hver. Her bor både unge familier med små børn, familier med skole- gymnasiebørn og ældre med børn, der for længst er flyttet hjemmefra.


Fælles for os er, at vi nyder vores skønne bebyggelse med de høje tage, vores rolige vej og de hyggelige fællesarealer med legepladsen, kirsebærhaven og æblestykket mod åen. 


Husene er tegnet af arkitekt Henrik Gormsen (1927-1996). Han var en del af den eksklusive "højere skole" under Arne Jacobsens ledelse, og hans tegnestue har især stået bag opførelsen af tæt-lav- og rækkehusbebyggelser.


Husenes grundplan er inspireret af Amsterdams dybe gavlhuse med entré, trappe, køkken og bad i den ene side af huset og så de store regulære rum i den anden side, hvor opholdstuen med dagslys fra begge sider er dominerende.